Som i andre browsere er alle cookies tilladte som udgangspunkt, når du bruger Google Chrome. Google Chromes indstillinger er særligt gode. Chromes indstillinger for cookies er faktisk meget nemme at tilpasse, og der er ingen tvivl om at det er en bedre browser end f.eks. Internet Explorer, hvis du er interesseret i at styre privatlivsindstillinger, deriblandt hjemmesiders adgang til cookies, når du surfer på internettet.
Hvad er cookies?
Cookies er filer, som er oprettet af domæner (hjemmesider), som du har besøgt. En cookie gemmer domænet oplysninger, f.eks. indstillinger for hjemmesiden eller profiloplysninger for din brugerprofil.
Der er to typer cookies:
Førstepartscookies er tilknyttet det hjemmeside-domæne, som vises på adresselinjen.
Tredjepartscookies kommer fra andre domæner gennem elementer, som er indlejret på hjemmesiden. Det kan være annoncer eller knapper af forskellig art.
Der er grund til at kende sine indstillinger for cookies, fordi at man med cookies kan lave statistik over hvordan du bruger din browser når du besøger forskellige hjemmesider og internetdomæner. Særligt trejdepartscookies giver information, som kan bruges til at analysere brugeradfærd på tværs af hjemmesider.
Administrer cookies i Chrome og på Chromebook
Nedenstående punkter giver adgang til cookie-indstillingerne i Google Chrome og er vejen til indstillingerne, uanset om man vil sætte generelle indstillinger eller vil slette browser cookies.
- Tryk på svensknøgle-ikonet i Google Chromes værktøjslinje
- Vælg Valgmuligheder eller Indstillinger
- Tryk på fanebladet Avancerede valgmuligheder
- Tryk på Indstillinger for indhold i sektionen Beskyttelse af personlige oplysninger
- tryk på fanebladet Cookies i dialogboksen Indstillinger for indhold
Slet cookies i Chrome-browseren
Klik på Alle cookies og webstedsdata for at åbne dialogboksen Cookies og andre data.
- Klik på Fjern alle i bunden for at slette alle cookies
- Hvis du vil slette en cookie for en enkelt hjemmesides domæne, vælger du denne cookie og trykker Fjern
Slet alle gemte cookies i Chrome
Du kan også vælge at fjerne alle cookies, der er oprettet i en bestemt periode ved hjælp af dialogboksen Ryd browserdata.
Automatisk sletning af alle cookies
Man kan sætte et hak i Ryd cookies og andre webstedsdata, når jeg lukker browseren under Indstillinger for indhold. Så vil Google Chrome automatisk slette cookies, når man lukker browseren.
Man kan indstille undtagelser for hjemmesideadresse, så det kun er cookies fra bestemte hjemmesider der slettes, når browseren man lukker browseren.
Bloker altid cookies i Google Chrome
Hvis man virkelig tager sit privatliv alvorligt kan man vælge at blokere alle cookies. Vær opmærksom på, at dette kan gøre at ikke alle hjemmesider virker efter hensigten. Mange sider vil ikke kunne huske login-indstillinger og meget andet.
Når en cookie bliver blokeret, så viser Chrome et ikon i adresselinjen.
- I indstillinger vælger man Bloker websteder fra at lagre data
Det kan også lade sig gøre at skelne mellem førsteparts- og tredjeparts cookies. Det er en relativt mere brugbar indstilling end blot at blokere alle cookies. Denne indstilling vil nemlig typisk kun blokere cookies fra analyseprogrammer og annoncenetværk.
- Sæt hak ud for Ignorer undtagelser, og bloker lagringen af cookies fra tredjeparter
Også hjemmeside-domæner, som er med på listen over undtgelse vil blive blokeret, hvis de prøver at sætte cookies som tredjepart på en anden hjemmeside. Det kan være effektivt til at blokere cookies fra f.eks. Facebook eller Google.
Særlige undtagelser for cookies fra bestemte hjemmesider og domæner
Hvis man vil bestemme hvordan cookies sættes på nogle navngivne hjemmesider trykker man på Administrer undtagelser. Herefter følger man denne vejledning:
- Tryk på Tilføj et nyt undtagelsesmønster
- Indsæt domænenavnet, som blokering af cookies skal aktiveres for
- Skriv tegnet [*.] før domænenavnet (f.eks. [*.]hvordan.dk)
- Man kan også blokere IP-adresse eller domæner uden http
- Vælg med menuen om domænet skal blokere cookies
- Vælg Kun for session, hvis cookies skal bruges, men ikke gemmes til næste gang Chrome åbnes
Som standard er alle cookies tilladt
Hvis man har rodet med indstillingerne for cookies, men gerne vil slå cookies til igen, kan det naturligvis også lade sig gøre.
Man vælger blot Tillad, at lokale data lagres. På den måde tillader man alle cookies at blive gemt af browseren.
Cookies i andre browsere
Cookies i Internet Explorer 7,8 og 9