Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan finder man en persons email-adresse?


Nogle gange kan det være rart at have en persons e-mail-adresse. Find email-adresser på nettet?

Tit har man behov for at finde en e-mailadresse på en person, som man kender. Det er dog ikke lige til.

 

Personlige email-adresser

Det korte svar er, at det ofte ikke er muligt at finde en adressen på en persons private e-mail. Der er simpelthen ingen registre. Det har den fordel at folk kan holde deres adresser private og kun videregive dem til mennesker de personligt kender og stoler på. Det skorter ikke med mere eller mindre lyssky virksomheder, som ville elske at få fat i din private e-mail-adresse og sende alskens reklamer, såkaldte spammails, til den - eller sågar phishing mails der prøver at snyde personlige oplysninger fra e-mail-adressens ejermand. Derfor er det ganske udmærket, at der ikke findes nogen offentligt tilgængelige registre over private personers e-mail-adresser.

 

Mange offentliggør dog deres mailadresser på blogs, hjemmesider og ikke mindst på Facebook, Linkedin eller lignende sociale hjemmesider. Så hvis du vil finde en persons e-mail-adresse er det oplagte steder at lede.

 

At finde e-mail til arbejdet

Emailadresser, som er tilknyttet en arbejdsplads regnes ikke for at være en personfølsom oplysning. Derfor offentliggør mange virksomheder af praktiske årsager medarbejdernes arbejdsrelaterede e-mail-adresser. Ofte kan det lade sig gøre, at komme i kontakt med en person gennem arbejdsmailen. Det er dog ikke altid, at det er velset på arbejdspladsen, at en person bruger sin e-mail-adresse til private anliggender.

 

Så hvis du kontakter en person i privat øjemed gennem dennes arbejds-e-mail, skal du være opmærksom på at gøre det i god smag, og eventuelt forhøre dig om det er i orden med den person du gerne vil i kontakt med.

 

e-mail, internet - Hvordan.dk -