Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Annonce

Skylanders Giants Rattle Shake Køb hos CDON som i øjeblikket har 50% rabat på udvalgte Skylanders

Hvordan virker Skylanders figurer og konsolspil?


Skylanders er legetøjsfigurer med indbyggede rfid chips, som gør at man kan bruge dem i Skylanders computerspil til pc, Wii, Playstation, xbox360, iPad og Nintendo 3DS.

Denne sommer har Activisions spil Skylanders - Spyro's Adventure taget ungerne med storm. Spillet findes overalt og de små drages af de sjove figurer allerede før de opdager, at det også er et computerspil. Til julehandlen kommer fortsættelsen Skylanders Giants, som helt sikkert vil forlænge hittets varighed. Skylanders Giants er lanceret den 19. oktober 2012 i Danmark - faktisk hele tre dage før den amerikanske lancering.

 

Skylanders figurer

Hvad er specielt ved Skylanders-figurerne?

De flotte Skylanders er ikke bare legetøj. I figuren er en radiostyret computerchip (rfid for nørderne) som sættes på en trådløs plade som sluttes til spillekonsollen ved hjælp af en trådløs usb-modtager som kaldes portalen i spillet. Derfor omtales spilleren også som Portalmesteren i spillet.

 

Når en Skylander sættes på portalen dukker figuren op i spillet.

 

Chippen i Skylander-figurens fod gør at spildata gemmes i selve figuren. Det vil sige at det er figuren der husker hvor mange penge Skylanderen har, hvilke evner man har opnået i spillet og ikke mindst hvilken hat figuren har på i spillet. Hattene i Skylanders giver et boost til evner som fart, kræfter, panser og meget andet.

 

Derfor kan man tage sine egne Skylanders figurer med til venner, og spille videre i deres spil alt imens figurens fremgang gemmes i figuren.

 

Hvor mange Skylanders figurer skal man bruge i spillet? 

Der er otte forskellige typer Skylanders figurer, og for hver type er der 4 almindelige figurer (plus nogle særlige mere sjældne sær-udgaver af de samme figurer). For at låse alle dele af spillet op skal man bruge mindst en af hver figurtype.

 

Typerne er jord, vand, ild, luft, liv, de udøde, magi og teknologi.

 

Når man køber spillet får man tre Skylanders med. I Skylanders Spyro's Adventure er det Spyro (magi), Trigger Happy (teknologi) og Gill Grunt (vand), mens det i Skylanders Giants er Tree Rex (liv), Pop Fizz (magi) og Cynder (udød). Så man skal altså regne med at købe mindst 5 mere, og sikkert flere endnu.

 

Det kan godt betale sig at starte med at købe nogle af startpakkerne med tre ekstra figurer i en webshop, da de er noget billigere end at købe figurer enkeltvis. Og man kan lige så godt regne med at man kommer til at købe en hel del figurer temmelig hurtigt.


Der er også fire eventyrpakker til Skylanders Spyro's Adventure, som hver især har en særlig figur som låser et ekstra kapitel i spillet op. Eventyrpakkerne har også magiske ting med, som man kan sætte på portalen og indføre i spillet. Det er typisk et hjælpende angreb, som faldende ambolte der lander på fjender, eller evnen til at løbe hurtigt med flyvesko.

 

Til Skylanders Giants kan man købe Battle Packs med ekstra-ting. Disse virker kun i Skylanders Giants.

 

De svære baner i spillet kræver relativt mange figurer, da en figur ikke kan bruges igen, hvis den dør i løbet af en bane. Til gengæld kan man skifte til en ny figur og spille videre på banen. Er man to spillere, så skal man ikke ret langt i spillet før de medfølgende tre figurer er for få til at komme videre.

 

Hvordan styrer man? En eller to spillere

Skylanders - Spyros adventure kan spilles af en eller to personer ad gangen. Det er klart sjovest når man er to, men man kan også sagtens spille Skylanders alene.

 

Hvis man har en Wii skal man sørge for at have en Nunchuck til hver controller.

 

Skylanders Giants til jul 

I sidste del af oktober kommer efterfølgeren til Skylanders Spyro's Adventure. Efterfølgeren hedder Skylanders Giants.

 

Sammen med det nye spil kommer selvfølgelig også et hav af nye figurer. Ikke mindst 8 Giants figurer som er dobbelt så høje, som de almindelige figurer. De nye figurer bliver langsomt frigivet op til jul og de sidste måske først i 2013.

 

Skylanders Giants Triple Pack - almindelige figurer

Kompatibilitet - nye og gamle figurer 

En række af de opdaterede Skylanders figurer vil være spilbare i det gamle spil, mens andre kun vil kunne bruges i det nye Skylander Giants spil.

 

Se en oversigt over Skylanders figurer der er kompatible med begge spil.

 

Det er helt sikkert at børnene glæder sig, mens mors og fars punge bliver tømt når nye sjove Skylanders figurer tager deres indtog både i stuerne og på børneværelserne.

 

De bedste priser på Skylanders figurer findes i webshops 

Der er mange figurer og de fleste billige fysiske butikker har kun et begrænset udvalg af Skylanders figurer man kan købe. Skylandersfigurer som Blue Bash, Black Spyro og Legendary figurer i både de gamle og Giants-versioner kan desuden være svære at opdrive.

 

Det kan godt betale sig at købe Skylanders figurer på nettet. Nogle butikker har prisgaranti og det gør det nærmest risikofrit at bestille nye Skylanders på nettet.

 

Skylanders, pc, wii, figur, xbox, nintendo, 3ds, iPad, playstation, legetøj - Hvordan.dk -