Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

SSD vs HDD. Hvordan virker en Solid State Disk?


SSD-disk er utvivlsomt at foretrække frem for gammeldags harddisk (HDD) til de fleste formål. Ulempen er pris og størrelse, men SSD'en er hurtigere og tåler stød bedre.

SSD vs. HDD eller flashram-disk kontra magnetiske harddisk 

En Solid State Disk består af en række hukommelsesmoduler, som kan lagre data. Der skrives og læses data til SSD'en ligesom man kender det fra USB-sticks.

 

Den teknologi gør SSD'en noget dyrere end en 'almindelig' harddisk. Til gengæld har den langt kortere forsinkelse når der skal søges data frem og derfor reagerer SSD-disken langt hurtigere end en konventional harddisk (ofte forkortet HDD). Selve læse- og skrivehastigheden for større filer er også bedre i de fleste SSD-diske sammenlignet med HDD-diske, men det afgørende er søgehastigheden fordi moderne computere ofte skriver og læser mange mindre filer ved almindelig brug.

 

Som primær disk til operativsystemet, hvad end det er Windows, Linux eller OSX, så vil en SSD langt være at foretrække fremt for en SSD. Dog understøtter Windows 7 og 8 SSD'er bedre end tidligere versioner af Windows. Med en SSD vil man opleve at alle programmer åbner væsentligt hurtigere, helt ned til at det forekommer at der ikke er nogen forsinkelse. Computeren vil også starte væsentligt hurtigere op efter man har tændt den.

 Solid State Hard Disk - SSD

Hvor meget hurtigere søgetid har en SSD i forhold til et konventionelt Harddisk drev?

Random Access Tid for en SSD er som regel under 100 mikrosekunder (0,1 millisekunder), hvorimod den som regel er mellem 3-12 millisekunder på en konventionel harddisk.

 

I praksis oplever man at SSD er stort set uden forsinkelse, mens elektromekaniske harddiske har en mærkbar forsinkelse. De ældre harddiske har et bevægeligt skrivehoved, som skal flyttes henover den plade som data læses og skrives fra. Nærmest som en gammeldags pladespiller. I Solid State Disken foregår søgningen derimod fuldt ud elektronisk - det vil sige at størstedelen af handlingen foregår med lysets hastighed. Det er der ingen mekanik der kan hamle op med.

 

Kan en SSD tåle at blive tabt?

Nu er der ingen elektronik der er lavet til at man går og smider med den. Men skulle uheldet være ude, så er det rart at vide at man er sikret bedst muligt mod tab af data.

 

Der er modsat de ældre magnetiske harddiske ingen bevægelige dele i en SSD. Den er derfor mere hårdfør, hvis man skulle være uhelidg at tabe eller støde disken.

 

Ulemper ved SSD-diske

De to store ulempler ved SSD-diske er pris i forhold til hukommelsesmængde. En Solid State Disk er baseret på forholdsvis ny og dyr teknologi, og det betyder at man betaler langt mere per Gigabyte plads end man gør på de konventionelle harddiske.

 

Det vil sige at man betaler mere for en SSD-disk samtidigt med at man får mindre plads til lagring af sine data når man investerer i en SSD-disk.

 

Den hukommelsesteknologi (NAND-ram) der bruges siges også at være påvirkelig af mange skrivninger. Derfor vil man måske kunne opleve at SSD-disken bliver langsommere jo længere tid den har været i brug. Som udangspunkt er den dog så meget hurtigere end konventionelle diske at den under alle omstændigheder vil opleves som værende hurtigere i sammenligning.

 

Fordele ved SSD diske 

SSD-disken har en række fordele.

  • Lettere og mindre
  • Væsentligt mindre strømforbrug
  • Hurtigere søgetid
  • Hurtigere læsehastighed
  • Støjfrie

Harddisken er en af de største flaskehalse i moderne computere. Mange der vælger at skifte den gamle harddisk ud med en SSD oplever det som at have fået en spritny pc. Forskellen er stor.

 

Hvornår vil man foretrække en HDD?

En SSD er næsten altid at foretrække til operativsystem og installation af programmel.

 

Til større mængder data som bare skal lagres giver det bedre mening at investere i en almindelig harddisk. Skal man blot lagre sin samling af musik, film og fotos får man nemlig ingen fordele af at lagre dem på en SSD. Det giver stort set ingen ydelsesfordel at have sine statiske data liggende på en SSD frem for en billigere almindelig HDD, da den virkeligt mærkbare forskel skyldes søgetiden for kørende programmel.

 

Hvordan monteres en Solid State Disk?

De fleste SSD-disks er samme størrelse som harddiske til bærbare. Nogle er endda en anelse (1mm) tyndere. Den monteres derfor ligesom en almindelig disk. I desktop pc'er skal man som regel også investere i et monteringssæt da disken er noget mindre end de 3,5" diske som de fleste stationære pc'er understøtter.

 

Kabler og strøm er de samme som anvendes til nyere almindelige harddiske (standarden kaldes SATA). Har du en pc af lidt nyere dato vil du sandsynligvis uden problemer kunne skifte den gamle harddisk ud med en SSD.

harddisk, ssd, hdd, computer - Hvordan.dk -