Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Motorola Moto G er måske den bedste mobil til piger i 2013 - men kan den fås i Danmark?


Det er juletid og konen skal have ny smartphone i julegave. Mange ønsker sig en iPhone, men hvad med de mindst lige så gode alternativer med Android eller Windows Phone. Hvordan finder man den bedste mobiltelefon til pigerne?

Der er meget fokus på de store smartphones med stadig større skærme. Men kæresten, konen og døtrene ønsker sig en mindre pige-telefon til jul.

 

Mobil til piger

Pigerne stiller langt henad vejen de samme krav til telefoner som mænd. Mobilen skal selvfølgelig kunne så meget som muligt.

 

Derudover kommer to andre krav til mobiltelefonen, som er lidt sværere at leve op til.

 

Den skal for det første være pæn og stilfuld, og for det andet må den måske ikke være for stor. Det er ikke lige de krav som tomodellerne altid lever op til. Særligt mobiltelefoner til piger med små hænder er ikke lige hvad trenden styrer imod. I øjeblikket skal skærmene bare være større og helst op i phablet-størrelse. Så hvad gør man?

 

Gode julegave-bud på mobiltelefoner til piger

Det sikre valg er nogle gange iPhone, men mange vil gerne skille sig lidt ud og ret beset er de nyere iPhones heller ikke ret kompakte. Her er to alternativer som er oplagte mobile julegaver i 2013.

 

Motorola Moto G - pigetelefon med power

Der er netop kommet en overraskende 'lillesøster-mobil' frem fra Motorola som er et rigtigt godt bud.

 

Telefonen får bragende anmeldelser alle steder, og faktisk er ydelsen i top. Den performer på højde med Google Nexus 4. Det betyder kraftfuld quadcore-processor, 8 eller 16 gigabyte internt lager, højopløselig skærm og nyeste version af Android KitKat 4.4.

 

Ekstra accessories er udskiftelige bagpaneler i en række farver.

 

Problemet er bare at Moto G ikke kan købes i Danmark. Den sælges til gengæld fra Amazon i England. Amazon er en af verdens største netbutikker, så det er omtrent lige så sikkert at handle der som i den lokale elektronikkæde.

 

Nokia 620 med Windows Phone - oplagt dametelefon

Nokias nyere telefoner med Windows Phone-styresystemet er overraskende gode. Skærmene er lysstærke, styresystemet hurtigt og nemt at betjene og telefonerne kommer i et væld af farver og er flotte at se på.

 

Windows Phone styresystemet er virkelig oppe i gear i forhold til konkurrenterne fra Apple og Google. Det er let og flydende, og alle apps er et swipe væk. Langt henad vejen er Windows Phone utvivlsomt det enkleste mobilstyresystem i brug vi endnu har set, og det kører overraskende flydende også på de mindste modeller.

 

Eneste bagside ved Windows Phone er at en del af de apps, som findes til iPhone og Android endnu ikke findes til Windows Phone. Udviklingen er ikke så meget i fokus, men der er ingen tvivl om at det kan ændre sig ganske hurtigt. Windows Phone æder sig stødt og roligt ind på markedet for telefoner.

 

De lidt større modeller i Nokias program er ikke så kompakte, men de er alligevel slanke og har blandt andet gode kameraer. Mange piger finder hurtigt ud af at størrelsen trods alt gør en forskel, så i den her kategori mener vi at de nogle af de større Nokia-modeller godt kan trumfe behovet for en mindre telefon på både features og stil.

Mobiltelefon, Kvinder, Moto G, Android, Windows Phone, Nokia, iPhone - Hvordan.dk -