Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

 

Hvordan får man mobilt bredbånd?


3G eller 4G? Data på mobilen eller en dedikeret mobil router eller usb stick til mobilt bredbånd. Der er mange ting at tage stilling til hvis man vil have mobilt internet i hjemmet eller på farten.

Mobilt bredbånd er en trådløs internet-forbindelse over det samme mobilnetværk, som bruges til mobiltelefoner og trådløse modemer. Alt mobilt bredbånd internet i Danmark har indtil nu været 3G mobilt bredbånd. Det vil sige at bredbåndsforbindelsen bliver leveret over det udbredte 3G-netværk. Den næste teknologiske landvinding 4G LTE mobilt bredbånd er til gengæld ved at blive udbredt i Danmark.

 

Mobilt bredbånd i en lille usb-stick

Der findes en række selskaber, som udbyder mobilt bredbånd.

 

De fleste telefonselskaber sælger en lille usb-stick, som ligner en hukommelsesstick. I USB-sticken til mobilt bredbånd findes faktisk en lille datamobiltelefon. Den kan også fungere som en almindelig hukommelsesstick. Når man har sådan en mobil bredbåndsforbindelse, så kan man let og ubesværet tage sin bærbare pc med sig rundt i stort set hele landet. Der kan dog være enkelte steder, f.eks. på små øer hvor nogle selskaber ikke dækker.

 

4G-modemer fås også som små bokse, som dog er lidt større end en usb-stick, men som fint kan passe ned i en taske til en bærbar eller en tablet.

 

3G-data kan man få over det meste af landet, undtaget i udkantsområder hvor dataforbindelsen kan ryge helt ned på 2G Edge-netværket som er forholdsvist meget langsommere. Mobilselskaberne dækker nu også de større byer med 4G-netværk, men man skal være opmærksom på at forskellige udbydere har forskellige frekvenser. Det betyder at ens modtagerhardware skal passe sammen med teleselskabets 4G-sendefrekvens.

 

Mobilt bredbånd router 

Nogle udbydere tilbyder også en router, hvor man kan sætte sit simkort til det mobile bredbånd i. På den måde kan man dele sin mobile bredbåndsforbindelse mellem flere computere, og det er faktisk et reelt alternativ til en fastnetforbindelse til internettet.

 

Hvor hurtigt er mobilt bredbånd?

Det førende hastigheder på 3G er helt oppe på 16Mbit/sekund i downloadhastighed, hvilket er helt fortrinligt. Uploadhastigheden er typisk 1 Mbit/sekundet uanset hvilket abonnement man har, men kan være højere.

 

4G-netværket er væsentligt hurtigere og bør kunne give hastigheder helt op til 100Mbit/sekund. Nogle selskaber reklamere med helt op til 150Mbit/sekund.

 

Abonnement og mobilt bredbånd priser

Der findes en række abonnementer til forskellige priser på mobilt bredbånd. Typisk er prisen på mobilt bredbånd mellem 150 og 300 kroner om måneden i abonnement. Der findes også løsninger hvor man betaler en fast lavere ydelse per måned, men så betaler per MB forbrug datatrafik over bredbåndsforbindelsen derudover. De bedste mobilt bredbånd-abonnementer har dog et loft, så man ikke risikerer at blive ruineret af at vælge den løsning.

 

I dag vælger mange også at bruge deres telefon som trådløst netværkspunkt og giver deres bærbare computer adgang til internet gennem telefonen. De første 4G-telefoner er ved at ankomme på markedet og vil være almindeligt tilgængelige i løbet af 2013.

 

Mobilt bredbånd udlandet 

Her skal man nærlæse betingelserne fra udbyderen af mobilt bredbånd. Udlands-rejser med mobilt bredbånd er i praksis det samme som at bruge datatrafik på sin mobiltelefon i udlandet. Så man skal være varsom med at tage sit mobile bredbånd med til udlandet, da det kan blive en bekostelig affære.

 

bredbånd, mobil, data, 3G, 4G - Hvordan.dk -