Internettet er i virkeligheden ikke ét netværk, men en samling af lokale netværk som er forbundet med hinanden. Det gør at internettet er forbundet på kryds og tværs.
Hvordan fik internettet sit navn?
Internettet har fået sin navn på baggrund af idéen om forbundne netværk. Inter betyder på latin 'mellem'. Det vil siger netværk, som der er kontakt mellem. Ordet internet opstår første gang i en specifikation for overførsler af data, RFC 675, fra 1974. I RFC bruges ordet internet som en kort form af det lidt længere begreber internetworking. Ordet internet betyder kort sagt forbundne netværk.
Hvornår opstod internettet?
Internettet havde sin spæde start i 1969. Det startede på fire værtscomputere, tre i Californien og en i Utah også kendt som ARPANET. Flere forskellige lande eksperimenterede med datanetværk, heriblandt etablerede både Sverige og Norge internationale computernetværk op gennem 1970'erne. Norge etablerede tidligt forbindelse til computere i England og flere forskellige standarder og idéer blev prøvet af. I 1971 var ARPANET vokset fra fire til 15 computere.
Det var først i 1982 at overførselsprotokotllerne TCP/IP blev standardiseret med Internet Protocol Suite. En række uddannelsesinstitutioner i hele verden blev forbundne og i slutningen af firserne og starten af halvfemserne opstod de første kommercielle internetudbydere.
World Wide Web er ikke Internettet
I daglig tale bruger vi ofte ordet internet om det, som i virkeligheden er World Wide Web eller WWW. Det er en række standarder som vi bruger til hjemmesider og filoverførsler. Hvordan.dk er et eksempel på en hjemmeside på the World Wide Web.
Men Internettet er i sig selv kun infrastrukturen af forbundne computere, der kan overføre data mellem hinanden. I dag bærer internettet al mulig form for kommunikation. Det er også telefoni, video/TV, filoverførsler, sattelitkommunikation og alt mulig andet man kan forestille sig at bruge dataoverførlser til. Hjemmesider på World Wide Web er kun en lille del af det som internettet kan.
Navneforvirringen mellem internettet og World Wide Web er større på dansk. Den korte form af WWW på engelsk er ofte the web, hvilket på dansk oversættes til "nettet". Så pludselig er det svært at kende forskel på Internettet (de forbundne netværk) og nettet (the web).
World Wide Web gjorde internet tilgængeligt for den brede befolkning
World Wide Web-standarderne, browserne og hjemmesider, er virkelig det som har fået masserne på internettet og har ændret mange af de måder som vi kommunikerer på i dag. Der er dog ingen tvivl om at internettet også påvirker os på mange mindre synlige måder, f.eks. når vi telefonerer og meget andet. Opfindelsen af World Wide Web tilskrives Tim Berners-Lee, som mens hans arbejdede på CERN i 1989 skrev et udkast til hvordan man kunne udnytte netværk til informationsdeling i såkaldte Hypertexts. Hans idéer blev til virkelighed i 1991 i form af en webbrowser og en server. World Wide Web blev udbredt til det meste af verden i løbet af 1995-96. Siden da er det gået virkelig stærkt både på World Wide Web og med udbredelsen af internetforbindelser til almindelige husstande.
Hvordan virker internettet?
Internettet er som man kan læse længere oppe ikke bare et netværk, men en struktur af forbundne netværk.
Enhver computer som er tilsluttet internettet er koblet op på et netværk. Du har måske et lokalnetværk (LAN) i dit hjem. Dette netværk er så igen tilkoblet et større lokalnetværk gennem din internetudbyder. Internetudbyderen har typisk en række forbundne lokale netværk, som igen er forbundet til et eller flere endnu større netværk.
Internet backbones
De store internetudbydere (teleselskaber) har deres egne, såkaldte backbones, som er kraftige internetforbindelser som forbinder internetudbyderens netværk på store afstande. Disse backbones er internettets motorveje og er så forbundet til andre udbyderes backbones og netværk.
På den måde opstår der forbindelser mellem alle de mange forbundne netværk på internettet, fordi alle kobler sig til hinanden med en række adgangspunkter.
Nettets distribuerede struktur giver stabilitet
Fordi internettet består af mange selvstændige små og store netværk, som hver især er forbundet til hinanden med mange adgangspunkter er internettet meget stabilt og principielt sikret mod nedbrud.
Hvis et lokalt netværk, også et stort netværk, går i stykker, så vil trafikken kunne finde vej rundt om det netværk som er sat ud af drift.
De mange adgangspunkter gør med andre ord, at internettet altid virker selvom dele af det måske er ude af drift. Det gør så til gengæld også at der nogle steder i verden er få adgangspunkter. F.eks. er forbindelsen over stillehavet mellem USA og Asien en vigtig brik i at internettet virker globalt. Båndbredden i denne forbindelse er i dag under pres fra den stigende trafikmængde, og hvis kablet i Stillehavet går i stykker vil dataoverførsler mellem de dele af verden bliver væsentligt langsommere.
Så fysikken har sine begrænsninger, på trods af det distribuerede netværk. Internettet bliver dog hele tiden udbygget og med tiden vokser driftsikkerheden og stabiliteten i internettet. Også over klodens store afstande.