Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan får man sin bil synet? Bilsyn og regler


Bilsyn foregår i en synshal. Regler ved bilsyn. Bilen synes hvert andet år. Ved syn bliver bilen tjekket for fejl. Statens bilinspektion er blevet til applusbilsyn - bilsyn dk.

Periodisk syn af bil - bilsyn regler

Reglen er at personbiler og varebiler skal til bilsyn første gang, når de er 4 år gamle. Biler som er over fire år gamle skal til syn en gang hvert andet år.

 

Ved det periodiske bilsyn foretager bilsyn-stedet en kontrol af om bilen er god stand i henhold til loven. Bilen bliver synet for fejl, der mindsker bilens sikkerhed, og bilen bliver synet for om den fourener for meget. Efter bilsynet udformer synsmanden en synsrapport, hvor eventuelle fejl og mangler ved bilen bliver noteret.

 

Hvad har betydning ved syn af bilen og hvor lang tid tager et bilsyn? 

Det betyder altså ikke noget hvordan din bil ser ud til bilsyn - om din bil har en enkelt rustplet, eller om bilen har en ridse er ligegyldigt for synsmanden. Det er ikke bilens udseende der testes.

 

Derimod eksisterer reglerne for bilsyn fordi det vigtigt at bilen ikke er til fare for ejeren eller andre. Fare kan opstå ved at bilen har skarpe dele, bilen har et gennemtæret karosseri, bilen bremser dårligt eller har andre skavanker. Også forbrændingen i bilens motor skal fungere så godt, at bilen ikke forurener for meget. Alt dette bliver tjekket ved bilsynet.

 

Det periodiske syn af bil er normalt overstået på cirka 20 minutter. Hvordan dit bilsyn er gået får du straks at vide.

 

Skal bil-ejeren selv aflevere bilen til bilsyn? 

Hvordan bilen bringes til synshallen er op til dig selv. Det behøver ikke være bilens ejer, der kører bilen til syn. Det kan sagtens være en ven, et familiemedlem eller mekanikeren.

 

Det anbefales dog at man selv deltager i bilsynet. Synsstedet vil nemlig fortælle om bilens stand, gøre dig opmærksom på kommende reparationer og give dig indblik i hvilke problemer der kunne være med din bil.

 

Registreringssyn af en ny bil, brugt bil eller importeret bil 

Hvis du har importeret en bil, eller bilen af anden grund endnu ikke er registreret, så skal bilen ifølge loven til bilsyn - et såkaldt registreringssyn.

 

Til et registreringssyn skal du hente en anmeldelsesblanket med koden MO2A hos SKAT, som har overtaget motorkontoret fra politiet. Hvis der forefindes en sådan, skal bilens nyeste registreringsattest medbringes. Hvis bilen er en brugt importeret bil er det et krav, at der medbringes dokumentation for hvem bilens tidligere ejere var.

 

Ved bilsynet kan der blive spurgt om en vejeseddel. En vejeseddel er en angivelse af bilens vægt, som kan fås hos en godkendt vejer eller måler. Bilen vejes simpelt hen ved at blive kørt op på en vægt. Bilens vægt har betydning for registreringsafgiftens størrelse.

 

Andre typer bilsyn 

Der findes en række grunde til bilsyn.

 

Omsyn af bil, som ikke blev godkendt til syn 

Omsyn foretages vis bilen har mindre mangler ved et syn. Der foretages kun tjek af om en mangel eller fejl på bilen er repareret eller forbedret.

 

Kontrolsyn - stikprøve af ny bil ved bilsyn 

Der bliver taget stikprøver af nye biler til kontrolsyn. Hvis din bil er mellem 2 og 4 måneder gammel, kan din bil blive indkaldt til kontrolsyn. Det er et bilsyn, der har til formål at kontrollere at bilen er i lovlig stand og at den svarer til de beskrivelser og regler der findes i myndighedernes typegodkendelse for den nye bil. Kontrolsyn er gratis for bilens ejer.

 

§2-syn (paragraf 2 syn) - politi-indkaldt bilsyn 

Hvis man bliver stoppet af politiet på gaden, og de vurderer at bilen er i risiko for at være i ulovlig stand, så kan politiet indkalde bilen til et paragraf 2 (§2)-syn. Et §2-syn foregår efter reglerne for et almindeligt periodisk syn, hvor hele bilen tjekkes.

 

ADR-syn

ADR-syn foretages på fragtbiler og andre køretøjer, der skal godkendes til fragt af farligt gods. Et ADR-syn har en gyldighed på 1 år.

 

Bilsyn i dit nærområde 

Der ligger synshaller over hele landet. Så hvad enten du skal have bilsyn i Odense, Bilsyn København, bilsyn Aalborg, bilsyn Herning, bilsyn Århus, bilsyn Esbjerg eller bilsyn Næstved - så kan det sagtens lade sig gøre at finde en synshal i nærheden.

bilsyn, biler, synsrapport - Hvordan.dk -